Naivitet

Naivitet

Naivitet er den mest åbne tilstand, som findes.

Måske er du ikke enig?


Tænk engang over det…
Når man er naiv er man maksimalt åben, som et spædbarn der rækker armene op mod sin mor og forventer at blive båret i hendes trygge arme.
Det gør mor også…som regel.


At være så åbent er ikke tiltalende for et voksent menneske.
Så vil “jeg” være sårbar og svag ville nogen sikkert mene og det jo også sandt, men det er ikke hele sandheden.
Det bliver til en slags sandhed fordi vi lever i et samfund, hvor der er kommet et overfladisk ideal om at være “perfekt” og have succes.
Så skal man helst virke stærk, klog og dygtig uden man nødvendigvis er det…

Personlig synes jeg det giver mere mening at ville være hel i stedet for perfektionisme som et overfladisk ideal.

Hvad er det så for en sandhed jeg vil udtrykke, der er større?

Børn tillader sig selv at være lykkelige.
Selvfølgelige bliver de kede af det nogle gange, men det tydeligt at det mest naturligt for dem at være maksimalt åbne, legende og værende dem de er.

Tænk engang på Bibelens skabelsesberetning med Adam og Eva.
De er et lykkeligt par til de har spist af kundskabens træ.
Først der lægger de mærke til de er nøgne.
Jeg opfatter denne beretning som symbolsk.
Deres nøgne kroppe repræsentere deres sande jeg(sjælen).
Tøjet er egoet. Deres “facade”.
Dem de tror de er.
Da de først har taget tøj på kan de ikke blive i paradiset.
De må vandre til de en dag kan vende tilbage til Edens have igen.
I vores del af verden er vi blevet så stærke til logik at vi har “glemt” følelserne af vejen.
Den mentale verden virker mere stabil.
Vi søger materiel tryghed i form af penge, magt og sex.
Der skal ofte ske noget voldsomt for at vi tør forandre vores liv.
En forelskelse, et trafikuheld, sygdom, økonomisk konkurs o.s.v

Hvordan kan vi så vende tilbage til paradiset?

Som jeg ser det må vi se vore ego i øjnene.

Lis Sørensen skriver om en forelskelse med sangen – Mine øjne de skal se.


Mine øjne de skal se

Se på det de gerne vil

Se så dybt at jeg forsvinder.

Og selvom kærlighed gør blind

Ska’ de bore sig derind

Hvor det er din sjæl de finder”

Et forelsket menneske får naiviteten tilbage.
Kæresteparret ser gennem hinandens ego til de ægte følelser.
Det jeg kalder (k)ærlighed.
Kærligheden kan kun vokse hvis den bygger på ærlighed – (k)ærlighed.
(k)ærlighed er det som giver livet mening.
Den gør os hele sammen.
Den er årsagen til at de fleste af os bliver født.

Når forelskelsen er overstået vil egoet viser sig indimellem og skabe problemer.
Jo mere man maser på med at få sin vilje, des sværere har (k)ærligheden det.

By |2018-07-05T17:02:53+00:00juni 7th, 2018|Categories: De barnlige følelser, Uncategorized|Tags: , |0 Comments

About the Author:

Leave A Comment

Ring til mig
Hånden-På-Hjertet

Hånden-På-Hjertet